April

Foråret er godt i gang. Måneden er udmærket til plantning af stort set alle planter. Sørg for en god jordbearbejdning, det lønner sig ved en tilsvarende bedre vækst for planterne. Manglende vækstlag ved nyanlæg klares ved udlægning af harpet muldjord, specialmuld, rosenmuld, rhododendronmuld m.m. Skal det allerede eksisterende vækstlag forbedres, anvend da enten
fin C-muld eller grov C-muld. Udlægning af barkflis er fordelagtigt, det hæmmer ukrudtet og bevarer jordfugtigheden. Konstaterer man områder i haven, der er tilgroet med rodukrudt, kan man med stor fordel lægge Plantex dug under barkflisen. På denne måde hindres ukrudtet 100% i at gro.


Træer og buske:
Træer og buske kan plantes og flyttes. Vent til sidst på måneden med de sarte stedsegrønne planter. De tidlige buske som forsythia, blodribs og azalea blomstrer nu. Træer og buske skal gødes nu. Er jordteksturen god grundgødes der med blot 2-5 cm fin C-muld ovenpå jorden. I slutningen af måneden kan roserne beskæres, da risikoen for streng frost er minimal.


Blomsterhaven:
Nu blomster dorothealilje, hyacint, de tidlige narcisser, perlehyacint, skilla og de botaniske tulipaner. Stauderne viser deres grønne blade og kan nu følges fra dag til dag. Staudebede grundgødes, anvend her f.eks. ca. 2-5 cm. fin C-muld. Fra midt i måneden lægges sommer- og efterårsløg.
Knoldbegonie og georginer sættes til forspiring i kasser.


Græsplænen:
Græsplænen rives godt igennem og gødes. Er plænen ujævn eller i dårlig vækst, kan der foretages vertikalskræing og efterfølgende topdressing.
Anvend her topdressing med et lag på ca. 1-2 cm. Det styrker græssets vækst. I slutningen af måneden begyndes klipning af plænen. Husk at starte med et højt skær.


Frugthaven:
Måneden er god til planting af frugttræer og buske. Frugthaven skal også grundgødes. Anvend her 2-5 cm. fin C-muld. Jordbær gødes ikke om foråret, men fra plantning frem til september.


Køkkenhaven:
Fra nu af kan der sås i køkkenhaven, hvis jorden er bekvem. Der skal dog fortsat være plastfolie over de udsåede kulturer, for at undgå svidning. For at opnå et godt udbytte, tilføres jorden næring med f.eks. fin C-muld. Udlæg et lag på 2-5 cm. og nedkultiver C-muld i vækstlaget.
De sene kartofler og løg lægges.


Drivhuset:
Først på måneden sås agurk. peber og tomat til udplantning i drivhus i maj. Anvend her en letgødet spagnum f. eks. Vital Pottemuld. Sommerplanter og køkkenurter sås i kasser eller potter. Her anvendes også drivhusmuld.


Potter og krukker:
Træagtige planter pudses af og døde grene klippes af. Man kan plante småbuske i potter. Anvend har Vital Pottemuld, iblandet 10-20% almindelig havejord. Til store kummer anvendes kummemuld.
 
Kurv
0 Vare DKK 0,00
 

Har du spørgsmål

Ring til kundesevice på

48 18 73 50

Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16

3540 Lynge

Tlf: 48187350

CVR: 42276472

mail@l-n-g.dk


Åbningstider:

man-fre kl. 7.00-16.00
lør kl. 9.00-13.00
søn Lukket
Alle priser er inkl. moms
Vis kurv  
Produkt Enhed Vægt pr. enhed Antal Lev. form Aflæsning m. kran/grab Pris i Dkk Slet
Pris i alt inkl. fragt og moms: DKK 0,00