Hos Lynge Naturgødning ApS kan du få leveret vore produkter på vognlæs.
Ved bestilling i netbutik modtager du en ordrebekræftelse.
Når din betaling er registreret, vil din ordre blive ekspederet.
Leveringstiden er hurtigst muligt og senest indenfor 5 arbejdsdage.
Når du opretter en ordre på vognlæs, bedes du være omhyggelig med beskrivelse af aflæsningssted i shoppens note felt, under hensyntagen til nedenstående forhold.
Alle vore lastbiler aflæsser produkterne i løs brugsvolumen med bagtip.
Der kan tilkøbes aflæsning med kran/grab på maks. ½ time, således at varerne aflæsses ind i haven indenfor en afstand af maksimum 9 meter fra siden af lastbilen.
Tilgangsvej til leveringssted skal være kørefast, minimum 3 meter bred og med 4 meters frihøjde.
Det vil sige, at der på leveringsstedet, skal være plads til, at en lastbil kan bakke til og tippe varen af.
Lynge Naturgødning ApS tager forbehold for beskadigelse af nedhængende grene.
Skal vi på din anvisning køre op på fortov eller i indkørsel med flisebelægning, sker det på kundens ansvar.
Indkørsler skal være minimum 3 meter brede, for at vi kan komme ind.
Såfremt vi ikke kan aflæsse varen i henhold til din anvisning, aflæsses varen efter bedste vurdering, så tæt på som muligt.
Såfremt varen ikke kan aflæsses på din adresse, uden at spærre for øvrig traffik, køres varen retur til vores plads og kunden faktureres for den forgæves kørsel. Købesummen på selve varen betales retur.
Du kan tilkøbe aflæsning med kran i tilfælde, hvor varene ikke kan tippes på fortov / vej eller i din indkørsel.
Aflæsning med kran tillægges et aflæsningsgebyr på ½ time.
Vore kraner kan række ca. 9 meter fra siden af lastbilen, afhængig af vægt.
Skriv gerne telefonnummer på din bestilling, som du kan træffes på, i tilfælde af tvivlsspørgsmål.
Ved ordreafgivelse bekræfter du samtidig, at vognmanden må levere varen hos dig, selvom du ikke er hjemme.
Du har 14 dages fortrydelsesret, fra den dag du modtager varen.
Vil du benytte din fortrydelsesret, skal varen returneres i samme stand og mængde som leveret.
Fortrydelse af køb formidles på e-mail :
mail @lyngenaturgoedning.dk.
Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale fragtomkostninger, når varen sendes retur.
Når varen er modtaget retur til Lynge Naturgødning ApS i væsentlig samme stand, som leveret til dig, tilbagebetales købesummen til dig.
Lynge Naturgødning ApS kan ikke gøres ansvarlig for inddirekte tab, tabt arbejdsfortjeneste eller følgeskader iøvrigt.
Ved køb af større mængder, ring til Lynge Naturgødning ApS på telf. 48 18 73 50 for et tilbud.
Lynge Naturgødning ApS tager forbehold for udsolgte varer, vejrlig, prisændringer, tastefejl og tekniske nedbrud på hjemmesiden, der kan vanskeliggøre ekspeditionen af din ordre.